søndag den 11. oktober 2015

Overvejelser i forhold til headeren.

Headeren fortæller, hvad bloggen handler om. Jeg har selv oplevet det positivt, når jeg har været inde på en blog og ikke er i tvivl om, hvad temaet er. Dette tænker jeg er mest relevant, når det handler om “faglige” blogs. Jeg har leget lidt med forskellige opsætninger og har ændret bloggen undervejs, og vil nok fortsætte med det.
Jeg har valgt en header der på flere måder beskriver min egen arbejdspraksis. Jeg har valgt at bruge begrebet novice, da jeg som blogger er novice. Jeg har ikke før arbejdet med en blog og hvad man kan med dette web 2.0 værktøj. Jeg har læst om blog og den anvendelse og vil nu som novice på feltet afprøve det i praksis.
Novice begrebet er også tænkt i forhold til mit daglige arbejde som kliniksvejleder for kommende sygeplejersker. Når jeg modtager sygepleje studerende i kliniks praksis på forskellige moduler i deres uddannelser, er de novicer i forholdt til deres arbejdsfelt sygeplejen og det at skulle lære sygeplejen og afprøve deres teori i praksis. De skal, som jeg gør nu i forhold til blog, ud og afprøve den teori de har med sig fra skolen og de skal drage deres egne er faringer i kliniks praksis og på den baggrund ændre deres position fra novice over mod det at blive ekspert.
En tredje måde jeg har tænkt begrebet novice ind, er i forhold til det at anvende web 2.0 i professionsuddannelserne. Med en stigende velfærdsteknologisk udvikling, patient 2.0, der forventer at interagere i egen pleje og behandling, nye samarbejdsrelationer og partnerskaber og nye kompetencekrav, finder jeg det interessant at undersøge hvilke muligheder sygeplejen har i arbejdet med at indarbejde de nye paradigmer. I forhold til teknologien og dens anvendelse i sygeplejen er mange novicer. Derfor har man bl.a. opstartet projektet Technucation, der startede i 2011, for at se på begrebet teknologiforståelse i forhold til sygeplejen. Projektet søger svar på hvordan teknologien sætter rammer for den professionelle identitet. Sygeplejen må være åben for, hvordan vi interagerer med teknologien, og med patienten gennem teknologien, samt stille spørgsmålet, hvordan vi kan udvikle og nuancere vores forståelse af sammenhængene mellem videnskab, teknologi, samfund og individ.

Jeg har stor interesse i at følge med i denne udvikling, da jeg er med til at uddanne sygeplejersker til en fremtid der ligger mindst 3,5 år ud i tiden. Det lyder ikke af meget, men det kan og er en stor udfordring taget i betragtnings af, hvor hurtigt den teknologiske udvikling sker.



3 kommentarer:

  1. Jeg faldt bare lige over denne her
    https://www.ucviden.dk/portal-via/files/30099397/Phd_afhandling_marts_2015.pdf

    SvarSlet
  2. Jeg faldt bare lige over denne her
    https://www.ucviden.dk/portal-via/files/30099397/Phd_afhandling_marts_2015.pdf

    SvarSlet
  3. Tak, jeg kender den godt og har skimmet den lidt. Den er meget interessant i også i forhold til den tekst du selv referer til i din blog omkring blogging og skrive didaktik. Jeg har læst artiklen og er blevet meget inspireret.
    http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/videnom_15_6.pdf

    SvarSlet